Havkajak-kurset henvender sig til både nybegynderen og dem der kun har stiftet lidt bekendtskab med kajakken, samt den øvede kajakroer, som gerne vil have udvidet og forfinet teknikken. Vi åbner igen op for en sjov, hyggelig og aktiv ferie i kajakken. Du får også mulighed for at afprøve dine kajak-færdigheder på Viborg Søerne og i Limfjorden. På turene bliver du indviet i en spændende ny verden, hvor du mærker den fantastiske kombination af en anderledes motionsform og spændende naturoplevelser i kajak. Der er mulighed for at tage IPP2 samt for den mere øvede kajakroer, at træne til IPP3.