Ingen ledige pladser
På dette grundkursus i skaftevævning kommer du igennem alle arbejdsgange i opsætning af skaftevæv. Lige fra du står med dit garn i hænderne, til du klipper det færdigvævede materiale af væven. Vi vil væve en række prøver i kvaliteter, som kan bruges til for eksempel viskestykker, dækkeservietter, møbelstof og tørklæder. Du prøver kræfter med at lave en selvstændig væveopskrift, og du lærer at udregne materialeforbrug, ligesom du undervises i grundlæggende bindingslære samt i skaftevævens opsætning og funktion. Efter kurset vil du være godt klædt på til at arbejde videre med skaftevævning. Der kræves ingen forkundskaber i vævning for at kunne deltage i kurset. Underviser: Anne Marie Nielsen.