Askov Højskole

Askov Højskole er for dig, der vil udvikle dig, lære dig selv bedre at kende, få venskaber for livet og fordybe dig i en ny eller spirende interesse. På Askov Højskole er vi særligt gode til at skabe og opleve de gode fortællinger, hvad end de formidles på papir, det store lærred, i radioen, på YouTube eller i virtuelle verdener.

Om skolen

På Askov Højskole har vi trygge og inspirerende omgivelser. Fordybelse i interesser og meningen med livet. Det er dygtiggørelse og dannelse i ét. Her samles mennesker med nysgerrighed for hinanden, og sådan har det været lige siden, vi blev grundlagt i 1865.

På Askov Højskole har vi en lang tradition for at forme fortællere, der igennem deres fagområde formår at skabe og formidle de gode historier. Den tradition sikrer vi, ved at guide og støtte hver enkelt elev. Din opgave er at komme med din nysgerrighed og lyst til at lære nyt. Her er læring også er andet end det, der står i bøgerne. Det må gerne være nørdet og eksperimenterende - og allerhelst originalt. Her er rum til at fejle og til at prøve igen. Sådan udvikler vi os nemlig som mennesker. Og det vil vi gerne støtte dig i.

Med et ophold på Askov Højskole starter du et nyt og spændende kapitel i dit liv. Du får nye venner, mulighed for at opdage nye interesser og en unik chance for at dyrke en spirende interesse. Du lærer dig selv bedre at kende, din rummelighed bliver større og du får utallige skønne minder med i bagagen. Dit liv vil være forandret for altid. Du finder dig selv og du bliver klar til næste kapitel af dit liv.


Vores kernefag

Animation
Film
Forberedelse til Journalisthøjskole og andre medieskoler
Journalistik
Spiludvikling
Video
Dansk som 2. sprog
Fortællinger
Litteratur
Sprog

Fag og emner

Lange ophold

Litteratur – Du får redskaberne til at skrive og forstå tekster. Gennem kritik og kritisk sans bliver du en bedre læser og dermed en bedre forfatter.

Filmproduktion – Du lærer filmproduktionens mange faser. Alt fra manuskript til colorgrading og eksport. 

Game Design – Du får nogle solide redskaber til at udtænke nye spilverdener og omsætte ideerne til konkrete spil. 

Bæredygtig Teknologi – Du får nutidens viden og redskaber til at forstå og eksperimentere med teknologi i et bæredygtigt perspektiv.

Dansk Sprog og Kultur – Du får redskaberne til at udvikle dig sprogligt og et unikt indblik i dansk kultur.

Ud over linjefag har du også fællesfag og valgfag

Det prøveforberedende forløb
På fire uger bliver du fortrolig med de forventninger og krav journalistuddannelserne har til dig ved de årlige optagelsesprøver. Du lærer om skriveteknik, paratviden, sprogkorrekthed og grammatik. Vi arbejder med dit journalistiske potentiale og du får kendskab til forskellige journalistiske metoder.

Korte kurser
Vi har korte kurser hele året. Se alle de korte kurser her.


Praktiske informationer

Beliggenhed
Askov Højskole ligger i Askov ved Vejen, som ligger mellem Kolding og Esbjerg. Det tager kun 2,5 time at komme til Askov fra København. 

Værelser
Højskolens elever har selvstændige elevfløje. Du vælger selv, om du vil bo på dobbelt- eller enkeltværelse, og du kommer til at dele bad/toilet med andre elever. 

Faciliteter
På Askov Højskole finder du Danmarks største privatejede bibliotek, fitnesslokale, gymnastiksal, musikrum, et helt fantastisk parkanlæg og meget mere. 

Mad
På Askov Højskole kan du forvente at få energirigtig og frisk mad, som er tilpasset årstiderne. Køkkenet har Det Økologiske Spisemærke i bronze, derfor kan du være sikker på, at mellem 30-60 % af føde- og drikkevarerne er økologiske. 

Lærerne
Hvert linjefag har en linjefagslærer, og den person bliver din primære lærer under dit ophold. Mød lærerne her

Hverdagen
Dit højskoleliv fyldes med fordybelse i linjefagene, kreative og fysiske aktiviteter, fællessang, valgfag, morgensamlinger, aftenaktiviteter og meget mere. Du får danske og internationale venner, da skolen også optager elever fra andre lande. Kunne du tænke dig at få et mere detaljeret indblik i hverdagen? Så følg med på Askov Højskoles Instagram.


Skoletype

Bred almen højskole

Priser

Fra 1.850 kr. pr. uge på lange ophold. Prisen er inkl. alt (også højskoletur). Du skal kun have lommepenge med.

2.300 kr. pr. uge på det prøveforberedende forløb. 

Pitstop rabat: 33%.

Fra 4.050 kr. pr. uge på de korte kurser (ca. 1 uges varighed). 

Information om elevpladser

Elevpladser: 60

På højskolens lange kurser er størstedelen af eleverne mellem 18 og 25 år. Der er en relativt lige fordeling mellem køn. Eleverne er danske og internationale. Her er også pit-stop elever.

På højskolens korte kurser er alle aldre repræsenteret.

Rejser

I foråret 2024 går turen til Færøerne. Turen er inkluderet i ugeprisen. 

Kost

Askov Højskole har Det Økologiske Spisemærke i bronze, det vil sige at forplejningen består af 30-60 % økologiske (og lokale) kvalitetsråvarer.

Køkkenpersonalet tager gerne hensyn til allergier (gluten, laktose mm.). Vegetarkost er også en mulighed. 

Børn med på lange kurser

Det er i udgangspunktet ikke muligt at medbringe børn på lange kurser. 

Konference- og udlejningsfaciliteter

Askov Højskole sørger gerne for lokaler, værelser, mad, AV-udstyr, wi-fi og underholdning til dit arrangement.

Askov Højskole har et utal af mødelokaler og sale med plads til op til 500 siddende personer.

Læs mere om de mange muligheder her.

 

Handicapfaciliteter

På Askov Højskole er enkelte værelser med handicaptoilet. Der er kørestolsramper og dermed adgang til store dele af skolens areal. I hovedbygningen findes et handicaptoilet.

Der er elevator til Tårnsalen og teleslynge i Foredragssalen.

Undervisningssamarbejde

Har I brug for at blive rystet sammen eller prøve kræfter med nye fag?

Vi laver enkelt- eller flerdagsprogrammer i samarbejde med jer. I vælger om I bare vil benytte vores lokaler og værelser eller om vi sammen skal lave et program med fx morgensamling, sangtime, undervisning, yoga mm.

Vores linjefag er:

  • Journalistik 
  • Bæredygtig Teknologi
  • Game Design
  • Litteratur
  • Filmproduktion
  • Dansk Sprog og Kultur
Fugle i naturen. Forårets fugle på tæt hold. Ture til Vadehavet og andre fuglelokaliteter. Rejsekursus: Berlin - Musik, kunst, historie Vandring langs Hærvejen. Sommerjazz og blues. Sammenspil og sang på hold med professionelle instruktører.Midsommer i Askov - kultur, kunst, historie og samfundFamiliehøjskole (børn fra 6 år). På vores familiekurser er I sammen om sjove aktiviteter og leg.Kor - Klassisk og rytmisk. Bliv udfordret i både det rytmiske og det klassiske repertoire.Sommerhøjskole. En uge med alt det bedste fra højskolelivet.Bridge på Askov. Brug en uge med kompetente instruktører og andre bridge entusiaster.Vandrekursus. Bliv klog på natur, kultur og historie, mens du vandrer i betagende landskaber.Fugle i naturen. Store flokke af trækfugle, fantastisk natur ved Vadehavet og dygtige fagfolk.Tegn og mal i naturen. Kreativ inspiration fra ture i naturen. Vi skal tegne, male og modellere.Kunst-Litteratur-Historie. En uge med foredrag, koncerter og udflugt med udgangspunkt i kulturlivet.Familiehøjskole (børn fra 6 år). På vores familiekurser er I sammen om kreative aktiviteter.Humor og livsglæde. En uge i højt humør. Foredrag, fortællinger, musik og muntert fællesskab.Kreativ på Askov. Vælg mellem at fordybe dig i strik, akvarel, broderi og patchwork.Skriv din livshistorie. Et skrivekursus med praktisk hjælp og gode råd til at skrive erindringer.Musik på tværs. En uge med fordybelse i musikken gennem unikke koncerter og musikalske foredrag.Syng for livet. En uge fyldt med musik, sang, koncerter, foredrag og udflugt.Skriv din livshistorie. Et skrivekursus med praktisk hjælp og gode råd til at skrive erindringer.Brugt er smukt. Vælg mellem fire værksteder, hvor I skaber nye ting af genbrugsmaterialer.Fugle i naturen. Ture til Vadehavets imponerende natur og flokke af trækfugle.Højskolekursus: Springbræt til journalistik (prøveforberedende)Kunst-Litteratur-Historie. Foredrag med aktuelle forfattere, udflugt, koncerter og fællessang.På sporet af...Filmproduktion / Litteratur / Game Design / Bæredygtig TeknologiFilmproduktion / Litteratur / Game Design / Bæredygtig Teknologi / DanskStart på højskole i 2024: Filmproduktion / Litteratur / Game Design / Bæredygtig Teknologi / Dansk Filmproduktion / Litteratur / Game Design / Bæredygtig Teknologi / Dansk