På Filmhøjskolen er det din historie, dine erfaringer og det liv du lever, der fortælles om i de dokumentar- og fiktionskortfilm eleverne skaber på Filmhøjskolen.
Nogle fortæller med tastaturet, andre med kamera, lyd eller lys.
Nogle vil instruere, andre klippe eller producere.
På Filmhøjskolen betragtes alle filmiske fagområder som selvstændige, kunstneriske udtryksformer og du møder dem alle gennem de professionelle filmfolk, der underviser hos os.
Det er i samarbejdet vi skaber magien, og vi stiller ikke krav til elevernes kunnen eller erfaring.
Filmhøjskolen er stedet hvor du får lov til at være DIG. Hvor vi danner den trygge, lærerige ramme om vores elever og hvor vi opfordrer og støtter dem i at lave de personlige film.
Når du har været hos os i et halvt eller helt år, ved du hvordan man samler et hold og producerer en film fra ide til premiere.
Vi ser frem til at møde dig og give dig et forrygende halvt år på Danmarks kreative filmhøjskole på landets smukkeste ø.