Odder Højskole

Odder Højskole er en traditionsrig højskole, som bygger på Grundtvigs pædagogiske idéer og grundholdninger. Vi lægger vægt på et bredt og alsidigt fagudbud. Vi har over 80 forskellige fag, fordelt på ti forskellige skoler. Odder Højskole er en skole med en hjemlig atmosfære, hvor imødekommenhed og respekt for den enkelte er fundamental.

Om skolen

Bliv den du er!

Verdenshjørnerne er kommet tæt på. Et væld af billeder og historier strømmer til os fra hele kloden. Kulturer blandes, nye opfindelser forbløffer og mulighederne for den enkelte har aldrig været større. Vi står så at sige midt i fremtiden. Det er vores udgangspunkt på Odder Højskole.

Vi mener, det er vigtigt at skabe overblik og perspektiv, sammenhæng og fordybelse i en verden i stadig forandring.

Med vægten på faglighed, fællesskab og forståelse af livet , får du de bedste muligheder for læring og udvikling.

Du vil møde dygtige, entusiastiske lærere og en masse andre nysgerrige mennesker.

Odder Højskole blev grundlagt i 1889, Vi har ingen ensidig politisk eller religiøs retning, men vi ved af erfaring , at et højt faglig niveau i en god tryg atmosfære giver resultater.

  • Kreativitet og selvtillid
  • Viden og færdigheder
  • Samtale og holdninger
  • Kompetence - til at leve livet

Det er væsentlige ord for den skole vi laver.


Vores kernefag

Design
Tegning
Film
Journalistik
Fitness
Idræt og sport
Krop og psyke
Madlavning
Musik
Psykologi

Fag og emner


Praktiske informationer

Faciliteter

Skolens ældste bygninger stammer fra 1889. Gennem årene er de løbende blevet moderniseret og udbygget. Senest er der i 2013 blevet bygget en helt ny elevfløj med lyse og rummelige værelser og et veludstyret musikhus med lydstudie, vokalboks og livescene. Samtidig er skolens design-faciliteter blevet renoveret og udvidet. Højskolen ligger i Odder by omgivet af en lukket park, med en smuk og hyggelig have.

Skolen har en stor idrætshal, musikhus, teatersal, fitnessrum og beachvolleybane. Foruden veludstyrede undervisningslokaler rummer skolen en lang række værksteder, som efter undervisningstiden er til fri afbenyttelse. Samtidig samarbejder skolen med Spektrum Odder Svømmerhal og Odder Fitnesscenter.

Tæt på strand, skov og storby

Vores placering midt i Danmarks smukke geografiske centrum tilbyder dig alt, hvad du kan ønske dig af både by og natur. De skønne skove og de dejlige strande udgør perfekte udflugtsmål, og du er mindre end en halv time fra Århus og de kulturelle tilbud, storbyen rummer.

Værksteder

  • Idrætshal

  • Fitnessrum
  • Beachvolleybane 

  • Design & syning

  • Keramik

  • Tegning

  • Grafik 

  • Maleri 

  • Redigering (film og TV-produktion)

  • Musikstudie & vokalboks 

  • Tech lokale

  • Foto/Darkroom


Skoletype

Bred almen højskole

Priser

Opholdet koster 1595/1745 kr. pr. uge for dobbeltværelse + 50,- kr. i kulturpenge. (Prisen på 1595 kr. gælder ældre værelser. Her er begrænset antal).

Prisen dækker undervisning, studietur, kost og logi.

Læs mere om priser her.

Information om elevpladser

Elevpladser: 106

Du kan læse mere om Odder Højskoles faciliteter og elevværelser her.

Rejser

På hvert hold har vi en fælles studietur - som regel til en storby i Europa. Studieturen er med i ugeprisen.

Herudover har vi en række studierejser, der som regel ligger i forlængelse af opholdet. Du kan se vores studierejser her.

Kost

 

Læs mere om Odder Højskoles fantastiske køkken her.

Konference- og udlejningsfaciliteter

Kontakt skolen for nærmere information og ledige perioder.

Handicapfaciliteter

Teleslynge i foredragssal.

Kontakt højskolen

Odder Højskole
Rørthvej 34 A
8300 Odder

Telefon: 86 54 07 44
mail@odderhojskole.dk
Forstander: Ingeborg Svennevig