Jeg har aldrig vundet noget

Udgivet 01-06-2017

Men det har Anna Sofie Pedersen nu. Hun vandt konkurrencen ved Højskolernes Dag og 20.000 kr. til et højskoleophold.

Vinder af konkurrencen

”Det er første gang, jeg nogensinde har vundet noget”, fortæller en overvældet Anna Sofie, som har været ansat i regnskabsverdenen i mange år og i dag er pensionist.

Vi afholdt en konkurrence om præmier for 30.000 kr på Højskolernes Dag og Anna Sofie løb med hovedpræmien på 20.000 kr til et højskoleophold.

”Nu glæder jeg mig til at komme på højskole, og kan jo vælge et lidt længere kursus med det flotte tilskud. Som ung var jeg en vintersæson på Vallekilde højskole, 1969/70 og 6 år senere var jeg et år på Den Rejsende Højskole.”