Højskoler indfører alkoholfri introuge for at modarbejde en kultur, hvor druk fylder alt for meget.
"Forbered jer, og drik!", lyder et opråb fra gymnasieelev Elisabeth Karpf Andreasen, der går i 1. g på Aurehøj Gymnasium. I et debatindlæg i Politiken, delte hun i sidste uge sit bedste råd til 9. klasser, der snart skal på gymnasiet.
Med et par enkelte alkoholerfaringer i bagagen, oplevede hun at føle sig uforberedt til mødet med gymnasiets heftige alkoholtradition, der sætter hårdt ind allerede i introdagene:
"I takt med at jeg rykkede længere frem i køen, steg panikken. Jeg kunne på ingen måde bunde en øl på en tilfredsstillende tid. Stille fik jeg åbnet min øl og hældt det meste af den ud. Med falske synkebevægelser og en hurtig tid slap jeg for at skuffe. 10 minutter senere gik jeg hjem. Overvældet over det spring jeg lige havde taget, og overvældet over at skulle lege ældre end jeg følte mig," skriver Elisabeth og tilføjer, at hun på dag 3 i gymnasiet lykkedes med at bunde sin første øl i frygten for ikke at passe ind.
Rektors ord lød, at »man altid kan sige stop ved sin egen grænse«, men når man står foran en 3.g’ers hus og kun kommer ind til festen, hvis man tager body-tequila på en dreng, kan det være sværere at sige nej. Elisabeth Karpf Andreasen, gymnasieelev
Rektors ord lød, at »man altid kan sige stop ved sin egen grænse«, men når man står foran en 3.g’ers hus og kun kommer ind til festen, hvis man tager body-tequila på en dreng, kan det være sværere at sige nej.
Elisabeth Karpf Andreasen, gymnasieelev
På landets højskoler kommer mange unge lige fra gymnasiet og dermed også fra en hverdag, hvor fest og alkohol spiller en stor rolle.
Langt de fleste højskoler har besluttet at holde den første uge af højskoleopholdene alkoholfri. Som Andreas Harbsmeier, pressechef i Folkehøjskolernes Forening (FFD), siger:
Det er min klare fornemmelse, at alkoholfrie introforløb mere er reglen end undtagelsen. Man ønsker at styrke fællesskabet og det sociale liv, uden at det skal være betinget af, at folk er fulde. Og så tror jeg, det sker for at undgå fra starten at udelukke folk, der ikke drikker alkohol Andreas Harbsmeier, Pressechef i FFD
Det er min klare fornemmelse, at alkoholfrie introforløb mere er reglen end undtagelsen. Man ønsker at styrke fællesskabet og det sociale liv, uden at det skal være betinget af, at folk er fulde. Og så tror jeg, det sker for at undgå fra starten at udelukke folk, der ikke drikker alkohol
Andreas Harbsmeier, Pressechef i FFD
Og det er ikke uden grund.
På Krogerup Højskole har man mærket konsekvensen af den massive alkoholkultur, de unge har været vant til i gymnasiet:
Vi er blevet overrendt af den her overvældende alkoholkultur, eleverne kommer med fra gymnasiet. Det er jo ikke længere bare en øl. Det er også shots og druklege. Det breder sig ud over hverdagene, så man dukker op næste dag og ikke er psykisk til stede. Samtidig har vi også internationale studerende fra Ghana, Japan og andre steder i verden – de måber, når de ser, hvordan vores unge går til den. Rikke Forchhammer, forstander på Krogerup Højskole
Vi er blevet overrendt af den her overvældende alkoholkultur, eleverne kommer med fra gymnasiet. Det er jo ikke længere bare en øl. Det er også shots og druklege. Det breder sig ud over hverdagene, så man dukker op næste dag og ikke er psykisk til stede. Samtidig har vi også internationale studerende fra Ghana, Japan og andre steder i verden – de måber, når de ser, hvordan vores unge går til den.
Rikke Forchhammer, forstander på Krogerup Højskole
Selvom det kun er hver 5. elev, der fester i hverdagen, fylder det meget, siger forstanderen i en artikel i Politiken fra august sidste år. Det skyldes, at eleverne, der ikke drikker, kan føle sig udenfor eller påvirket af, at kammeraterne møder uoplagte op til undervisning dagen derpå.
Derfor har personalet på Krogerup Højskole valgt at tage dialogen med de unge, inden festerne begynder:
Vi anmoder dem fra starten - allerede inden vores første fest og den første øl i weekenden - om at overveje, hvordan de vil omgås alkohol. Det er jo voksne mennesker, og vi er på en højskole, hvor grundlæggeren Hal Koch netop gik ind for, at der ikke skulle være regler, men et levende demokrati. Rikke Forchhammer, forstander på Krogerup Højskole
Vi anmoder dem fra starten - allerede inden vores første fest og den første øl i weekenden - om at overveje, hvordan de vil omgås alkohol. Det er jo voksne mennesker, og vi er på en højskole, hvor grundlæggeren Hal Koch netop gik ind for, at der ikke skulle være regler, men et levende demokrati.
Derfor er alkohol et af de temaer, der vendes med elevgruppen, lige så vel som rengøring og sociale arrangementer.
Og det er Krogerupelev, Thea Trier, 22 år, helt okay med:
"Jeg oplever det som positivt, at der ikke er alkohol den første uge. Det er faktisk rart med klare rammer. Alt er nyt, så det var rart at have sådan noget på plads," siger hun.
Tilbage til Elisabeths debatindlæg, adresserer hun netop behovet for nogle fælles rammer, der kunne gøre det nemmere at undvige det ekstreme alkoholforbrug på skolerne:
Ville jeg have ønsket, at mine forældre ikke havde givet mig lov til at drikke? Bestemt ikke. Ville jeg have ønsket, at normen var, at man begyndte at drikke som 18-årig i stedet for 14-årig? Ja. Elisabeth Karpf Andreasen, gymnasieelev
Ville jeg have ønsket, at mine forældre ikke havde givet mig lov til at drikke? Bestemt ikke. Ville jeg have ønsket, at normen var, at man begyndte at drikke som 18-årig i stedet for 14-årig? Ja.