Under Aarhus festuge afholdt Højskolernes Ambassadører tre arrangementer om bæredygtighed. Målet var at skabe "grøn turbodannelse" fortæller Mette Dahl Dichmann, der var med til at stable arrangementerne på benene.
Jeg lavede projektet med to andre højskoleambassadører. Vi stod for tre arrangementer i forbindelse med Aarhus festuge. Arrangementerne bestod af et oplæg fra en ekspert inden for bæredygtighed og bagefter var der et utopiværksted, hvor man kunne sætte noget af den nye viden vi havde fået i spil. Det var meningen at gæsterne skulle få et håndgribeligt perspektiv, som de selv kan bruge derhjemme. F.eks. havde vi besøg af Steen Hildebrandt, der ved en masse om FN’s verdensmål og så i det efterfølgende utopiværksted skulle man lave sit eget verdensmål, så man kunne få det ned på et plan, hvor man kan anvende det.
Steen Hildebrandt, R, Ph.D., professor, forfatter og foredragsholder. Her fortæller han om FN's verdensmål til Højskoleambassadørernes arrangement under Aarhus festuge 2018. (Martin Dam Kristensen - Aarhus Festuge)
Jeg har en stor interesse for bæredygtighed og er meget opmærksom på det i hverdagen. Derfor syntes jeg, det var oplagt at lave nogle arrangementer, hvor vi kunne sætte fokus på et emne der er meget aktuelt, og som jeg synes der burde komme endnu mere fokus på.
Vi ville gerne sætte gang i den grønne ”turbodannelse” – altså hvor man får en masse viden, og bagefter forsøger at anvende den. Derfor bragte vi eksperter i spil og byggede vores arrangementer op som vi gjorde. Vi ville gerne gøre det muligt for deltagerne at handle på den inspiration, de kunne få via oplæggene med det samme. Jeg kender selv følelsen af at være til et foredrag, hvor man bliver mega inspireret, men bagefter er det svært at vide, hvordan man selv skal applicere det på éns hverdag. Så vi ville gerne hjælpe deltagerne til at gøre inspirationen jordnær og til at tage fat på.
Følelsen af at være stolt af noget man har lavet. Det var en stor oplevelse at gå igennem den her proces – at have brugt en masse tid på at planlægge, lægge en masse frivillige kræfter og så i sidste ende have et produkt, jeg er stolt af. Jeg blev så stolt af at sige ”Jeg kommer fra højskolerne, og vi har skabt det her arrangement”.
De tog rigtig godt imod det, og var meget interesserede i at høre hvem vi var. En af vores oplægsholdere sagde, at vi var lige sådan nogle ildsjæle, der er brug for, for at sætte gang i bæredygtighedsdagsordenen. Jeg syntes det fungerede rigtig godt, at man til utopiværkstederne sad sammen med nogle man ikke kendte. Det betød, at der blev åbnet op for nogle nye vinkler på tingene. Det var fedt at få nye input, og det var noget folk syntes godt om. Det er netop også her højskolen kommer ind i billedet – nemlig det med at skabe møder mellem folk med forskellige baggrunde og det enorme potentiale der ligger i det møde. Så det er jeg glad for, at vi også fik implementeret i vores arrangement.
En deltager fortæller om sin oplevelse med at deltage i utopiværkstedet.
”Jeg havde en sjov oplevelse med en idégenerering vi lavede. Her skulle vi ud fra billeder skrive ord vi associerede det med. Senere fik vi til opgave at trække tilfældige af disse ord og skabe verdensmål herudfra. Da ordene Grøn og Spejl blev trukket opstod i vores gruppe et nyt begreb: Grønspejling. Ordet Grønspejling handler om at vi skal spejle grønne handlinger og være skabere af grønne handlinger, som andre kan lade sig inspirere af og derefter spejle, det være sig at gå på gaden i aktivismens navn eller at bekæmpe madspild ved at købe varer der snart går på dato. Selvom dette var lidt uden for opgavens formål, så satte det nogle tanker i gang. Måske jeg skulle spejle mig noget mere i de grønne initiativer..”
Vi syntes selv at det var et vigtigt emne og nogle fede arrangementer vi havde stablet på benene. Men det med at lokke folk til og få dem til at bruge tid på arrangementet, det var sværere end jeg havde regnet med. Vi havde ellers mødt meget åbenhed, når vi opsøgte samarbejdspartnere, og det var rigtig fedt. Men det overraskede mig at man skulle bruge så meget energi på at få folk til at komme.
Det har været mega fedt at møde nogen, der vil højskolerne lige så meget som jeg vil. Det gav meget til arbejdsmoralen, at vi på forhånd havde en form for fællesskab. Vi arbejdede rigtig godt sammen i vores gruppe, og det var dejligt at opleve, at vi kunne noget forskelligt og på den måde supplerede hinanden godt.
Når jeg tænker tilbage på mit højskoleophold, så mærker jeg at jeg virkelig fik noget med – rent menneskeligt. Det er lidt svært at sætte ord på, men det at man på en højskole møder hinanden i mange forskellige aspekter af livet, det giver én en forståelse for at vi er forskellige, hvorfor vi er forskellige - Og at det er ok, at vi er forskellige. Og at der i forskelligheden ligger en masse potentiale. Når man bringer højskolen ud i samfundet, så håber jeg at det kan åbne op for en bedre forståelse mellem mennesker, der lever side om side i samfundet. At fokus kan blive trukket i en anden retning end konkurrence og økonomi, og at der også er mulighed for at åbne op for nogle emner der er svære – og se hinanden som mennesker.
Det er dejligt og udfordrende. Jeg synes jeg har lært en hel masse om projektledelse, og hvordan man kan arbejde sammen i en gruppe. Det er fedt at føle, at jeg gør en forskel. Jeg håber jeg kan inspirere nogle andre til at vide hvad en højskole er og at se potentialet i et højskoleophold. Og give dem en forståelse af, at det virkelig er noget man får noget ud af.