De ældre generationer engagerer sig som aldrig før i foreninger og fællesskaber over hele landet. De mødes med hinanden og giver en hånd til dem, der har brug for det.
Af Sofie Buch Hoyer, journalist
Det giver noget, når man kan være med i nogle fællesskaber og få ting til at lykkes. Man udvikles ved at have kontakt med andre mennesker og ved at opleve noget sammen. Aase Green Nielsen, 69 år og frivillig
Det giver noget, når man kan være med i nogle fællesskaber og få ting til at lykkes. Man udvikles ved at have kontakt med andre mennesker og ved at opleve noget sammen.
Aase Green Nielsen, 69 år og frivillig
Da Aase Green Nielsen gik på pension for en håndfuld år siden, trængte hun til, at der skulle ske noget. Hun havde beskæftiget sig med børn og unge i Lolland Kommune i en stor del af sit liv, og nu var tiden kommet til at engagere sig i nye projekter uden for arbejdsmarkedet, fortæller hun. Derfor meldte hun sig ind i Ældresagen.
Se oversigten over højskolekurser for seniorer
“Det giver noget, når man kan være med i nogle fællesskaber og få ting til at lykkes. Man udvikles ved at have kontakt med andre mennesker og ved at opleve noget sammen,” siger 69-årige Aase Green Nielsen.
Hun blev overrasket over, hvor mange forskellige aktiviteter der var i gang i Rødby-området, hvor hun bor. Hurtigt kom hun med i styregruppen for en række ekskursioner, blandt andet en dagstur til Femø, hvor deltagerne oplevede øens kunst og spiste sammen på den lokale kro. Arrangementet blev udsolgt, og det gav hende mod på at organisere endnu flere ture for lokalforeningen.
“Jeg synes, man skal tænke på dem, der er alene og ikke kommer af sted. Jeg er så heldig at have en mand, og vi kan godt lave nogle ting selv. Men nogle mennesker kommer ikke af sted, hvis ikke der bliver arrangeret noget for dem,” siger Aase Green Nielsen.
Ældre har ofte deltaget meget i frivilligt arbejde og været meget aktive. Men de er det i dag i langt højere grad end tidligere. Det hænger sammen med, at man er mere rask og rørig i dag, når man går på pension, og at der er et kæmpe foreningsliv, som helt specifikt henvender sig til de ældre. Aske Juul Lassen, etnolog, Københavns Universitet
Ældre har ofte deltaget meget i frivilligt arbejde og været meget aktive. Men de er det i dag i langt højere grad end tidligere. Det hænger sammen med, at man er mere rask og rørig i dag, når man går på pension, og at der er et kæmpe foreningsliv, som helt specifikt henvender sig til de ældre.
Aske Juul Lassen, etnolog, Københavns Universitet
Aske Juul Lassen er etnolog ved Center for Sund Aldring på Københavns Universitet. Han fortæller, hvordan flere og flere ældre lever et aktivt liv i mange år.
“Ældre har ofte deltaget meget i frivilligt arbejde og været meget aktive. Men de er det i dag i langt højere grad end tidligere. Det hænger sammen med, at man er mere rask og rørig i dag, når man går på pension, og at der er et kæmpe foreningsliv, som helt specifikt henvender sig til de ældre,” siger han.
En del af forklaringen er også, at mange seniorer har været vant til at præge samfundet gennem hele deres liv. “Nutidens ældregenerationer har altid været politisk og kulturelt aktive – lige fra efterkrigstiden til ungdomsoprøret i 1960’erne og frem til i dag. Det engagement tager de med sig ind i den 3. og 4. alder,” siger Aske Juul Lassen.
Læs også På højskolen får man venner
82-årige Anni Lystrands aktivitetsniveau overstiger de fleste andres på hendes egen alder. Hun bor på Frederiksberg i København, og i løbet af ugen har hun adskillelige faste aftaler som besøgsven. Anni Lystrand, der har stået i butik det meste af sit liv, laver også mad hver torsdag i Café Paraplyen, der er drevet af frivillige. Bagefter går hun ud og sludrer med gæsterne, der ofte er socialt udsatte og hjemløse.
“Der er aldrig to ens dage. Lige meget hvem jeg taler med, får jeg en masse rigdom fra de mennesker, jeg arbejder med,” siger hun. Da hun mistede sin mand for 15 år siden, røg Anni Lystrand ned i sort hul, fortæller hun. Men præsten i Godthåbskirken kom hende til undsætning og fik hende til at melde sig som frivillig i kirkens arbejde.
“Jeg fik det bedre af at hjælpe andre. Det er en gave at komme ind til demente eller syge, som betror sig til en, fordi de sjældent møder andre mennesker. At se, hvor glade de kan blive af at få lidt selskab, er fantastisk”, siger hun.
Ifølge Anni Lystrand er der altid brug for et par ekstra hænder rundt omkring. “Alle kan gøre det – uanset om man er professor eller kommer fra gaden. Hvis man kan lide at omgås mennesker og hjælpe andre, kan man gøre en stor forskel som f.eks. besøgsven,” siger hun.
De frivillige danskere er i gennemsnit 49 år.
Teenagere og seniorer over 70 år tegner sig for den største andel af de frivillige med henholdsvis 41 og 43 procent af deres aldersgrupper.
Der er næsten ingen forskel på andelen af kvinder og mænd, som har udført frivilligt arbejde inden for det seneste år.
Kilde: Center for Frivilligt Socialt Arbejde (2017)
Iflg. Aske Juul Lassen, Center for Sund Aldring er der mange ældre, der går i stå, når de forlader arbejdsmarkedet.
“Lige når man rammer pensionen, er der en separationsfase. Nogle tager måske ud og rejser i lang tid, andre køber en ødegård og bruger flere år på at restaurere den, mens andre sætter sig i sofaen og læser bøger i en periode,” forklarer han.
På et eller andet tidspunkt begynder de fleste at bygge en ny hverdag op, som ofte er proppet med aktiviteter. Men der er også nogle seniorer, der aldrig rigtig kommer i gang. For at undgå dette råder Aske Juul Lassen ældre til, at de forbereder sig på deres pensionstilværelse ved at lave en blødere overgang mellem livet før og efter arbejdsmarkedet.
“Man skal måske lade være med at gå fra 100 til 0 procent arbejde på én gang. Tænke lidt over, hvad det er for nogle ting, man gerne vil, når man bliver pensionist. Hvilke foreninger kunne man forestille sig at være med i? Hvad er det for nogle aktiviteter, man vil have, og hvilke venskaber vil man dyrke?” siger Aske Juul Lassen.
En af dem, som vidste, at hun gerne ville gøre en forskel i sit seniorliv, er den tidligere sosu-assistent Kirsten Jørgensen fra Øster Hornum.
“Jeg har nok det dér gen med gerne at ville hjælpe andre,” siger hun. Den 67-årige nordjyde har blandt andet været drivkraften bag istandsættelsen af et gammelt træværksted på landsbyens plejehjem.
“Jeg er ung endnu og har kræfter, som jeg gerne vil give ud af”, siger Kirsten Jørgensen, der også sidder i Ældrerådet i Rebild Komune. Kirsten Jørgensen fortæller, at det især er vigtigt at række ud til enlige mænd.
“Mænd er generelt sværere at få til at komme til aktiviteter. Der sidder mange rundt omkring, som er ensomme. Det er nogle af dem, vi håber at få fat ved at starte træværkstedet op,” siger Kirsten Jørgensen, som bl.a. søgte Velux-fonden om 20.000 kr. til værktøj og nye materialer – og fik dem – til stor jubel for de herrer i Øster Hornum, der længe gerne har villet dyrke deres interesse for gammeldags håndværk.
“De havde armene i vejret og sagde ‘godt gået!’. Det, der driver værket, er, at man får positiv tilkendegivelse fra dem, man hjælper,” siger Kirsten Jørgensen.