Det er aldrig for sent at lære nyt

“Jeg kunne være mor til de fleste af mine medstuderende, og gad vide om jeg nu kunne finde ud af det."

- Lone Bendixen

Det har udvidet Lone Bendixens hori-sont og måde at tilgå ny viden på at have taget en ny uddannelse midt i livet. Hun ser verden langt mere nuanceret, fortæller hun.

“Viden er en dynamisk størrelse, og jeg synes, det er et meget stort privilegium at bo i land, hvor uddannelse er gratis. Hvis ellers man brænder nok for det og har råd, vil mit råd være til andre, der overvejer at skifte spor: Gør det!” lyder det fra Lone Bendixen.

At følge med udviklingen

Ifølge Knud Illeris, der er professor emeritus i livslang læring ved Aarhus Universitet, kan vi mennesker slet ikke lade være med at lære nye ting i løbet af livet.

“I dagligt sprog siger man, at vi skal følge med udviklingen. Og hvis det går højt, siger man, at vi også skal være med til at præge udviklingen,” forklarer han. Samtidig stiller samfundets udvikling større krav end tidligere til, hvad man skal kunne.

“I gamle dage handlede det i grund-
skolen om, at man skulle lære at læse og regne. Så er der kommet mere og mere til, og nu er der fx en masse it-kvalifikationer, man også er nødt til at tilegne sig,” siger Knud Illeris.

Som individ handler det ifølge Knud Illeris om at kunne balancere det, der er nødvendigt for at klare sig i samfundet gennem det formelle uddannelsessystem – og det, man selv gerne vil lære og snuse til hen ad vejen.

Hvis man synes, man bliver sat til at lære noget, man overhovedet ikke kan se meningen med, engagerer man sig heller ikke seriøst.

Knud Illeris, professor emeritus i livslang læring ved Aarhus Universitet

Opbakning fra familien er vigtig

Arthur Cammelbeeck var midt i 40’erne, før han fandt ud af, at han ikke kunne blive ved med blot at snuse til fotografiets verden – han var nødt til at gå all-in som fotojournalist. Inden da arbejdede han som projektleder i computerspils- og it-branchen. Men lange arbejdsdage, konstante omstruktureringer og en række fyringsrunder fik ham til sidst på andre tanker. Han huskede tilbage på dengang, hvor han kom til Danmark fra Holland, og hvor han lærte dansk ved at studere en fotobog forfra og bagfra.

Nu har Arthur Cammelbeeck forladt it-branchen og er godt i gang med et praktikophold på det politiske netmedie Altinget.dk.

“Jeg laver endelig noget, som jeg synes er fedt. Jeg kan sætte mit fingeraftryk på de ting, jeg laver, og jeg har en stor frihed i mit arbejde som fotograf. Samtidig kommer jeg tæt på de folk, jeg arbejder med,” fortæller han. Selv om det var hårdt at gå på skole i Aarhus, mens hans kone og to små børn boede i København, er Arthur Cammelbeeck glad for at have forfulgt sin drøm.

“Man skal ikke være bange for at prøve nyt, selv om det kan være angstprovokerende. Når man er blevet lidt ældre, har man ofte fået opbygget en tryghed omkring bolig og økonomi, som kan være svær at kombinere med et fundamentalt karriereskifte. Men hvis man får opbakning fra sin familie, skal det nok gå,” siger han.

“Jeg laver endelig noget, som jeg synes er fedt. "

- Arthur Cammelbeeck

Læring afhænger af engagement

Der kan være mange måder at lære nye ting på, fortæller professor Knud Illeris.

“Man kan skelne mellem den læring, der bliver opfattet som læring, og den læring, der sker indirekte, uden at man tænker over det”, forklarer han. Enhver lærende går ind i en situation – hvad enten den er arrangeret og planlagt som læringssituation på et uddannelsessted, eller det bare er en hverdagssituation – med de forudsætninger, man har. Læringens kvalitet står og falder dog først og fremmest med det engagement, man har, siger Knud Illeris.

“Hvis man synes, man bliver sat til at lære noget, man overhovedet ikke kan se meningen med, engagerer man sig heller ikke seriøst. Hvis man på den anden side brænder for at tilegne sig en bestemt viden eller erfaring, har man ofte lettere ved at lære det,” siger han.

Jazz kan bruges i terapi

Når man lærer nyt, kan man ofte bygge oven på noget, man allerede kan. Det ved 58-årige Gitte Sjødin alt om. Hun er oprindelig uddannet sanger og musiker, og indtil 2002 underviste hun i kor og bands på freelance-basis, ligesom hun fordybede sig i professionel stemmetræning.

“Mens jeg underviste, arbejdede jeg på en eller anden måde ofte med folks historier og baggrunde uden at snakke om det. Så jeg begyndte at interessere mig for psykologi og blev optaget af at få noget mere viden på området,” fortæller hun. Tre terapeutuddannelser senere søgte hun nogle vikartimer på et behandlingscenter, og i dag har hun sin egen klinik, hvor hun især superviserer praktiserende læger, samtidig med at hun hjælper alkoholmisbrugere i Blå Kors-regi.

“Jeg bruger meget min jazz-baggrund og improvisationsdelen i hjernen til at tænke, hvordan jeg bedst muligt hjælper den person, der sidder over for mig. Det kan jeg gøre, fordi jeg har valgt at uddanne mig inden for flere forskellige metoder – så jeg kan bevæge mig lidt mere frit som terapeut,” forklarer Gitte Sjødin. Hun tror aldrig, det er spildt at skifte retning midt i livet.

“Jeg tror, man finder veje og måder at bruge ny viden på, som man slet ikke havde forestillet sig på forhånd,” siger hun.

“Jeg tror, man finder veje og måder at bruge ny viden på, som man slet ikke havde forestillet sig på forhånd.”

Gitte Sjødin, uddannet sanger og musiker