Idéen om folkehøjskolerne udsprang i de tidlige 1830’ere. Grundlæggeren var teolog, forfatter, filosof, historiker og politiker N.F.S Grundtvig.
Den første danske folkehøjskole åbnede i Rødding i Slesvig i november 1844. Grundtvig havde ved et folkemøde tidligere på året på Skamlingsbanken givet ideen sin fulde tilslutning, men havde i øvrigt ingen væsentlig indflydelse på bondeskolen i Rødding.
Besøg www.hojskolehistorie.dk
Se højskolefilm fra 1944, 1969, 1994 m.m.
I de følgende år blev der stiftet flere folkehøjskoler i Danmark. Mest betydningsfuld var den skole, som Christen Kold skabte lige uden for Ryslinge på Fyn i 1851. Den blev model for det særlige samliv, der har kendetegnet folkehøjskolen som kosteskoleform lige siden.
Men selv om også Kold var stærkt inspireret af Grundtvig, var der betydelige forskelle mellem dem. Kold mente f.eks. at skolen kunne være religiøst forkyndende, mens Grundtvig troede på adskillelsen af skole og kirke.
Efter Den Anden Slesvigske Krig i 1864 var der et boom i antallet af højskolegrundlæggelser. Mange af de mest betydningsfulde skoler blev grundlagt af folk, hvis væsentligste inspiration var Grundtvigs idéer om dannelse og oplysning.
N.F.S. Grundtvig havde fra 1830erne udviklet sine tanker om det, der sidenhen er blevet kaldt folkelig dannelse. Det handlede om at give almindelige mennesker indsigt i forhold, der satte dem i stand til at deltage i samfundslivet.
Grundtvig mente selv, at historie og litteratur var de væsentligste fag, men selv for den højskole, som han selv grundlagde i 1856 angav han aldrig nogen klar læseplan. Skolen måtte tegnes af de mennesker, der drev den, mente han. Det er om noget en ledetråd for udviklingen i folkehøjskolen.
Grundtvigs historisk-poetiske skoletanker har været meget betydningsfulde, men aldrig enerådende i folkehøjskolen. Dannelsesbegrebet har altid været til diskussion. Der er især blevet lagt skiftende vægt på betydningen af praktiske færdigheder. Skolerne udbød fra begyndelsen et bredt spektrum af fag, der rakte fra planteavl og hygiejne i mælkeproduktion til Nordens mytologi, verdens historie og meningen med det hele.
Skolerne har altid virket i et marked. De skoler, der ikke kunne tiltrække elever, måtte lukke, og udskiftningen har altid været stor. Siden 1850erne har folkehøjskolerne også modtaget statstilskud og har derfor måttet leve op til de skiftende krav, der er blevet stillet fra Slotsholmen som forudsætning for at modtage tilskuddet.
I anden halvdel af det 20. århundrede er variationen i udbuddet steget betydeligt. Mange højskoler blev mere politiske, andre blev mere filosofiske eller mere orienterede imod de kreative og praktiske fag, og mange højskoler specialiserede sig i legemsøvelser, idræt og sport. Tekniske fag har spillet en mindre rolle med en væsentlig undtagelse: Vindmøllernes historie er tæt knyttet til folkehøjskolernes.
Friheden er et gennemgående træk fra højskolens begyndelse til i dag. Det er friheden fra at skulle aflægge regnskab i form af eksamen. Det er friheden til at stifte skoler og friheden til at gå konkurs. En skole kan ikke vinde hævd på sin eksistens. Den skal forklare sin egen relevans for hvert eneste nye hold af elever. Det er elevernes frihed til at vælge skole og fag efter interesse, og det er skolernes frihed til at udbyde undervisning efter eget hjerte.
De danske folkehøjskoler vækkede højskolebevægelser i hele norden, og i dag er der også stærke højskoletraditioner i andre nordiske lande.
I dag findes der knap 70 højskoler i Danmark. Folkehøjskolerne har forandret sig igennem tiderne, men mange af Grundtvigs idéer udgør stadig kernen i den danske højskoletradition.