Støtte fra foreninger og legater

Det er muligt at søge tilskud fra elevforeninger, skoleforeninger og forskellige legater.

Højskolens elevforening

Mange højskoler har en elevforening, som er en forening for tidligere elever. I nogle tilfælde har disse elevforeninger besluttet at give mindre legater til kommende elever. Du kan henvende dig til den højskole, du er interesseret i, for at høre nærmere om denne mulighed. 

Legater

Der findes et væld af legater, man kan søge til forskellige formål, f.eks. højskoleophold og kursus/uddannelsesforløb. Det kan være privatpersoner eller lokale foreninger der står bag.

På www.legatbogen.dk kan du undersøge, om du kan søge et legat til netop dit højskoleophold.