Ingen ledige pladser
Udtryk dig i keramik, glas og metal i smykke på Bornholms højskoles værksteder. Du vælger på forhånd, hvilket værksted du vil være på i hele perioden. Du kommer i dybden med materialer og teknikker i unikke rammer med professionelle undervisere. Du får fordybelsen i det enkelte værksted og er del af et tværfagligt fællesskab. Hver dag er der fælles oplæg om ideudvikling, materialekendskab, form og design. Der er daglige debatter om det, vi skaber. Værkstederne er åbne døgnet rundt. Kurset er for alle, der har lyst til at udtrykke sig i et nyt materiale i 12 skønne dage.
Undervisere: Mette Maya, Jacob Lungholt og Rikke Lehrskov Andersen