Vi skal følge garnet hele vejen fra får til færdigt strik. Vi besøger Amalie Skau og hendes får i det bæredygtige fællesskab Grobund, hvor vi spinder vores eget garn og hører om bæredygtige tekstiler.
Sammen med dygtige Lotte Denckert tager vi efterfølgende ud i Nationalparkens smukke natur for at sanke planter til at farve vores nyspundne garn.
Og så bliver der selvfølgelig masser af tid til at svinge strikkepindene for både erfarne og nye strikkere - og nørde teknikker, opskrifter og erfaringer med hinanden vores dygtige undervisere.
Ugen byder naturligvis også på klassisk højskolesamvær med morgensamlinger, god mad, hygge, badeture, udflugter og sang.