En uge hvor du helt sikkert ser dele af Bornholm du ikke kendte. Her skal det handle om Bornholms kulturhistorie, natur, geologi, arkæologi og kunst, som vil blive belyst fra flere sider. Morgensamlinger, sang, musik og samvær er en vigtig del af dagens rytme og med til at ryste os sammen. Foredragene er tilrettelagt, så de enten lægger op til de steder, vi besøger, eller berører emner af almen interesse. Der bliver ture med hvert sit tema og til forskellige dele af øen. På turene fortælles der om det, vi ser. Vi står af på udvalgte steder, bliver guidet i byer og i kirker. På udflugterne er der desuden mulighed for at gå nogle strækninger.
Kursusleder: Jesper Lindstrøm Larsen