Hvor god bliver du efter en uges tenniskursus på Hadsten Højskole? Måske ikke helt så god som Holger Rune, men du får formen pudset af og lærer noget nyt. Hvis du er nybegynder får du en god fornemmelse for, hvad spillet drejer sig om. Du spiller tennis hver dag. Kurset er for alle – uanset erfaring. Instruktørerne tager udgangspunkt i dit niveau. Hurtig tilmelding anbefales.
Samtidig får du et rigtigt højskoleophold. Glæd dig bl.a. til guidet rundvisning på Aarhus’ nye bydel Aarhus Ø, koncert & fortælling, samt foredrag. Ugen byder også på kulturaften, morgensamlinger, quizaften og en flot festaften.